"Remedierne har kun blide og positive virkninger. De kan ikke skabe bivirkninger, for deres formål er kun at opløfte. 

Dr. E. Bach, 1930

Honeysuckle - Ægte Kaprifolie

Ægte Kaprifolie 

er for dem, der hænger fast i fortiden.
 
Dette remedie kan være meget nyttigt til personer, der har mistet nogen, de holder af, eller er blevet arbejdsløse.
 
For dem, som har haft uheld i forretninger og for ældre mennesker, som bor alene, og savner en afdød ægtefælle eller anden afholdt person.

Personer, som behøver Kaprifolie, lever i fortiden i en tilstand af hjemve eller nostalgi.
 
De har sorger, men er ude af stand til at ændre deres nuværende situation, fordi de konstant ser tilbage på fortiden.
 
Det drejer sig måske om kære, de har mistet, eller om lykkeligere tider, eller de har svært ved at komme over ulykkelige oplevelser i fortiden.
 
De finder det vanskeligt at overvinde sorgen og henviser konstant til fortiden i samtaler.

Den positive kvalitet
 
 er evnen til at leve i nuet og ikke længere opleve fortiden som det altoverskyggende, men se den som en værdifuld oplevelse, der giver lærdom for nuet.
 
Personen kan nu bevæge sig fremad i livet uden beklagelser.
 
Det at ældes accepteres som en naturlig proces.
 
 

"Sundhed er vor arv, vor ret. Det er den fuldstændige og fuldkomne forening mellem sjæl, sind og krop; og det er ikke et uopnåeligt mål, men noget så enkelt og naturligt, at mange af os har overset det."

Dr. Edward Bach 
(1886-1936)

Bach Blomsterterapiforeningen | CVR: 32242111