"Remedierne har kun blide og positive virkninger. De kan ikke skabe bivirkninger, for deres formål er kun at opløfte. 

Dr. E. Bach, 1930

Chestnut Bud - Kastanjeknop

Kastanjeknop

er for manglende evne til at lære af erfaringer, hvilket bevirker, at man ikke får fremgang i livet.
 
Personen gentager den samme fejl om og om igen, som f.eks. det at falde for den forkerte partner gang på gang, eller at fortsætte med at have et job, der ikke passer én.
 
I stedet for at lære af tidligere vanskeligheder, prøver Kastanjeknop- typen at glemme dem, og derfor har de ikke noget grundlag for at træffe beslutninger for fremtiden.
 
De kan lide af tilbagevendende svagheder, men undrer sig aldrig over, hvorfor, og får derfor ikke taget fat på den egentlige årsag.
 
Dette er ubalancen mellem personlighed og sjæl.
  

Den positive

Kastanjeknop type ser objektivt på sine fejltagelser og lærer af hver oplevelse, og samler visdom og kundskab til at komme videre i livet.
 
Da de er mentalt aktive, vil de også iagttage andre og lære af dem.
 
Dr. Bach skrev:

‘Dette remedie skal hjælpe os til at drage fuld fordel af de daglige oplevelser og at se os selv og vore fejltagelser med andres øjne’.

 
 

"Sundhed er vor arv, vor ret. Det er den fuldstændige og fuldkomne forening mellem sjæl, sind og krop; og det er ikke et uopnåeligt mål, men noget så enkelt og naturligt, at mange af os har overset det."

Dr. Edward Bach 
(1886-1936)

Bach Blomsterterapiforeningen | CVR: 32242111