En OCD patient hos psykiatrien gennem mange år, bad om hjælp hos en registreret Bachterapeut, BFRP, for at få det bedre med sig selv og sin diagnose i dagligdagen (havde arbejde at passe). Han havde prøvet tankefeltterapi, gået til psykolog og hypnotisør, men følte ikke at det hjalp ham i hverdagen. Følgende Bach Blomsterremedier fik han som supplement til sin medicin:
Kirsebærblomme, han brugte meget energi på at kontrollere alle sine følelser, og var bange for at miste denne kontrol. Bævreasp: han havde en indre uro og ængstelse, men kunne ikke sætte ord på, hvad det var han var bange for. Hvid Hestekastanje: han havde meget svært ved at koble fra. Havde hele tiden tankekværn kørende i hovedet. Abeblomst: Var nervøs anlagt, kunne ikke klare for mange mennesker på en gang, og var bange for alle nye situationer. Tornblad: følte en håbløshed overfor situationen og selvfølgelig overfor sygdommen. Han havde prøvet mange ting og turde næsten ikke håbe på en bedring. Fuglemælk. Havde oplevet meget sorg og dårlige og ubehagelige oplevelser i sit liv. Forældrenes skilsmisse, var blevet mobbet meget i skolen. Kildevand: Stillede meget høje krav til sig selv, og alt skulle helst være perfekt og fejlfrit. Det meste af hans hverdag var nøje planlagt og skemalagt, så han kunne takle hverdagen. Han var meget pligtopfyldende. Han mærkede allerede en bedring efter den første flaske. Han følte sig mere afslappet, og havde mere styr på alt det han ellers før tjekkede. Humørsvingningerne var næsten væk, og han havde mere overskud til at takle hverdagen. OCD sygdommen var der stadig, men nu følte han, at det var ham der styrede den og ikke omvendt. Han fik flasker den 5 sep. den 30 sep. den 3 nov. og den 20 dec. fik han 2 flasker. Derefter hørte jeg ikke mere fra ham. Han fik det ca. et halvt år. Han fortalte mig flere gange, at det var helt utroligt som de havde hjulpet ham. Han var meget mere afslappet og glad, og ikke så nervøs mere. Han gik heller ikke og tjekkede alting som før.Alt andet som han havde prøvet, havde ikke haft den samme effekt, og han var i det hele taget ikke så glad for at tage al den medicin, som hans psykiater gav ham. Han følte jo ikke han var sig selv. Og her hjalp remedierne ham med at være mere sig selv.
