En kvinde 80+ led af begyndende demens (Alzheimers) i form af hukommelsesbesvær og manglende overblik over dagen, samt kognitive problemer med tænkning og analyse samt at overskue konsekvenserne for aftaler og beslutninger som hun skulle træffe. Hun var ikke udredt i sundhedssystemet, da lægen følte at der skulle være plads til at være menneske, og han fornemmede at kvinden sagtens kunne klare sig selv og bo alene. Kvinden var imod en udredning og børnene affandt sig med dette i tillid til at hjemmeplejesektoren altid stod klar til at hjælpe ved skiftende behov.
Kvindens følte sig ensom og savnede sin ægtefælle, der var flyttet på plejehjem. Hun brød sig ikke om den nye alenetilværelse, der var helt uvant for hende. Hun skulle ind i en helt anden rytme, da hun begyndte at få hjemmeplejen på besøg for at hjælpe efter behov. Hun led også af posttraumatisk stress som følge af at have mistet flere familiemedlemmer tidligt i sit liv, samt havde været i konstant bekymring om sine øvrige familiemedlemmers overlevelsesevne. Kvindens selvstændige karaktertræk kom til udtryk gennem aggressivitet og negativitet overfor hjemmehjælperne og familie.
Kvinden indgik i et tre måneders behandlingsforløb med Bach Blomsterremedier. i den første flaske fik hun: Sød Æble, da hun led af blærebetændelse og bakterier i kroppen (=renselsesremediet), Tornblad for fortvivlelse og håbløshed, LYng for selvcentreret snakkesalighed og en lidt umoden higen efter opmærksomhed, Fuglemælk for gamle chock og traumer (gammel sorg), Ensian for at give op og blive modløs når der opstod forhindringer i dagligdagen, Kaprifolie for at savne sin familie og sin ægtefælle, Hunderose for lidt ligegyldighed og manglende livsglæde.
Kvinden fik den 2. behandlingsflaske ca. 2½ måned efter den 1. og det vil sige, at hun ikke havde taget ofte nok, og der var gået en pause. :
Denne gang fik hun: Bøg for negativ kritik og fordømmelse af andre, Kastanjeknop for at gentage sine fejl, Abeblomst for angst for at være alene, Klematis for ikke at være tilstede i nuet men svæve væk v. samtaler, Lyng for snakkesalighed om egne problemer, Valnød for at vænne sig til forandring vedr. ægtefællens flytning til plejehjem Rescue Remedy for at være i en kaotisk situation i livet.
Den 3. flaske fik hun en måned efter den 2. flaske,
hun fik: valnød for forandringer i liv og hverdag, Lyng for sin selvoptageted gennem konstant snak om sine egne problemer, Kaprifolie for at hænge fast i alle minderne i livet og for at savne sin ægtefælle, Tornblad for at være deprimeret, Kastanjeknop for at lære af sine gentagne fej,Hunderose for ligegyldighed og apati, Guldpil for at have ondt af sig selv, føle sig forladt, være bitter på sin skæbne.
Konklusion: Som altid er det svært at konstaterer hvad behandlingsforløbet med Bach gav kvinden. Men der er i hvert fald fremskridt at spore i kvindens vanskelige krise med at blive alene efter mange årtiers ægteskab. Kvinden kom igennem en periode på ca. kun 3 måneder fra stærk savn og ensomhedsfølelse til at have forliget sig med at skulle bo alene. Al angst for at bo alene var væk. Dette på trods af hendes demens.
Det var Bach terapeutens klare indtryk at Bach Blomsterremedier havde gjort en forskel for kvinden, der gik fra at være trist og ensom til at se lidt mere lyst på tingene og komme ind i en rytme, hvor hun lærte at administrere sin kalender, på trods af demensen. I behandlingsperioden gik hun endda ned i hjælp udefra, herunder hjemmehjælp og insisterede på at klare sig selv. Bach terapeuten gav ikke på noget tidspunkt Bach Bl.rem efter dememsdiagnose men kun efter kvindens følelser og karaktertræk.
